Hvordan opdager jeg, at jeg er gravid?

433
Kvinde med graviditetstest

Mistænker du, at du er gravid? Graviditet er for mange kvinder en lykkelig meddelelse. Men for unge kvinder kan en graviditet være en uønsket, og det kan der være mange gode grunde til. Det kan være, at man ikke føler sig klar mentalt, økonomisk og eller partnermæssigt. Det er blandt andet grunden til, at rigtig mange unge kvinder er ofte nervøse, når menstruationen er forsinket eller udebliver. 

Der findes mange tegn på graviditet, bare fordi du oplever et enkelt symptom, er det ikke ensbetydende med, at du er gravid. 

Udebleven menstruation kan betyde, at du er gravid 

Menstruation er en underlig størrelse, og af og til udebliver den. Det kan skyldes mange ting som for eksempel stress, kærestesorger, nye begivenheder og ændring i din hverdag. Der er altså rigtig mange faktorer, som spiller ind, når din menstruation udebliver. 

Men det kan selvfølgelig også betyde, at du er gravid. Hvis din menstruation udebliver to gange i træk, er det god idé at tage en graviditetstest. Se flere symptomer på graviditet

Kvinde i bil

Positiv test – hvad gør jeg? 

For nogen er det en lykkelig nyhed med en positiv graviditetstest, men sådan forholder det sig ikke altid. Hvis du står med en positiv graviditetstest, er det en god idé at overveje, hvad du tænker om hele situationen. Vil du gennemføre graviditeten eller ej? 

Det er vigtigt, at du forholder dig roligt og ikke panikker. Når man går i panik, træffer man som regel nogle beslutninger, som man måske senere vil fortryde – giv dig selv tid til at beslutte dig. Det er også en god idé at snakke med nogen om det – måske din bedste veninde eller en læge?

Sæt dig selv i første række

Det vigtigste i hele denne situation er, at du sætter dig selv i første række. Har du en god mavefornemmelse omkring tanken om at være mor eller er det først noget, som du vil planlægge senere i dit liv. 

Hvis du er sammen med faren til barnet, er det en god idé at snakke med ham om det – men husk det 100 procent din beslutning. Du skal ikke lade dig påvirke for meget af andre, og det er vigtigt, at du lytter til dig selv og dine behov. 

Kvinde med læge

Jeg er bange for, hvad andre tænker

Du skal ikke være bange for, hvad andre tænker. Det er en situation, der kan ske for alle kvinder, og det er ikke skamfuldt! Du kan anonymt og sikkert få rådgivning hos din læge. Det er især en god idé at kontakte din læge, hvis du vil have professionel rådgivning, hvor du nødvendigvis ikke behøver at inddrage andre i din situation. 

Hvis din graviditet er uønsket, er det måske også en god idé at snakke med din læge om prævention. Der findes en masse forskellige præventionsmetoder, som kan forebygge graviditet. Snak med din læge om, hvilken prævention der passer bedst til dig og dine behov. 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *